Ferie
At gå i vuggestue er hårdt arbejde for dit barn. Når dit barn holder ferie, er der mulighed for at slappe af og rekreere, så der er energi til at vokse og udvikles. Voksne er underlagt ferieloven, men børn har ikke på samme måde rettigheder, der tilgodeser deres rekreation.
Vi opfordre til at jeres barn holder ferie sammen med jer. I sommerperioden vil det være rigtigt godt for jeres barn at holde minimum 2 uger i træk, det optimale vil være 3 uger i træk. Vi vil i vores daglige samarbejde være i dialog med jer omkring dette.
Fridage
Når I holder fri, bedes I ringe til os senest kl. 9.00. Hvis i har mulighed for ind imellem at give jeres barn en fridag, er det en rigtig god idé. Børnene har ligesom os voksne, brug for ikke at skulle noget. En dag hvor i bare er hjemme sammen og hygger eller laver de i bedst kan lide at lave sammen.
Sygdom
Vuggestuebørn har let ved at blive smittet og syge, og I kan derfor forvente en del sygedage med jeres barn måske især i begyndelsen.
Vi vil gøre, hvad vi kan for at begrænse smitten - men I kan også hjælpe til. I kan, hvis I har muligheden, holde jeres barn en ekstra dag hjemme efter sygdommen, så barnet kan komme til hægterne igen. Der er også vigtigt, at i hver dag i kommer i vuggestuen vasker hænder på jeres barn. Vi vil også gerne have, at i vasker hænder på barnet inden i forlader vuggestuen. Det at have en god håndhygiejne er med til at nedsætte smittefaren betydeligt i en daginstitution.
Dit barn skal holdes hjemme hvis det er sygt. Dit barn må anses for at være sygt, hvis det har en smitsom sygdom, feber (37,5) eller ikke er i stand til at følge en normal dag i vuggestuen.
Vi vil ligeledes ringe dit barn hjem, hvis vi vurderer at barnets almene tilstand er dårlig. Barnet kan have en dårlig dag uden at være sygt og så er det ikke rart at være i vuggestue.