Klynge VE3

Københavns Kommune

Børne- og Ungdomsforvaltningen

Lillefryd Humlebo Troldhytten Bryggergården

 

 

Referat til ordinært bestyrelsesmøde

Mandag d. 26. september 2011

 

Til stede: Rasmus Vinding, Lisbet Nørlund, Lis Winther, Pernille Fagerström, Lise Bak Lunddahl, Mille Gabriel og Zita Schläger (referent)

 

Ikke til stede: Daniel Kreinert Valentin, Catja Friis Iversen

 

Dagsorden

 

1.    Valg af ordstyrer – Lise blev valgt som ordstyrer og Lisbet som mødeleder

 

2.    Kommentar til referatet fra sidste møde og godkendelse af dette

 

Lis var ansat i Nykredit i 10 måneder. Efterfølgende godkendt.

 

Præsentation af de som ikke var til forrige forældrebestyrelsesmøde. Dog er der kun refereret de ”nye ansigter” øvrige præsentationer kan læses i referatet fra sidste møde. Rasmus er pædagog i Troldhytten, sidder i forældrerådet og har en fortid i hvidevare branchen Pernille er mor i Lillefryd, sidder som formand i forældrerådet for Lillefryd og Humlebo, Pernille er arkitekt af profession.

 

3.    Gennemse og beslutte forretningsorden til vores nye forældrebestyrelse

 

Lillefryd og Humlebo foreslår at det fremgår at der først vælges forældreråd og at rådet derefter vælger hvem af repræsentanterne der skal være medlem af forældrebestyrelsen. Det blev besluttet at foretage denne ændring i forretningsordenen.

§ 3. Valg til bestyrelsen

Der vælges 1 forældre til forældrebestyrelsen fra hver enhed i klyngen.

Forældrerådet vælges af forældremødet som afholdes inden for perioden oktober til december i hver enhed, som så efter konstituering vælger en repræsentant til forældrebestyrelsen.

Den siddende bestyrelse indkalder til valg. Hvis der ikke eksisterer en forældrebestyrelse, er det klyngelederen, der indkalder.

Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i to år, indtil nyvalg har fundet sted. Suppleanter vælges hvert år for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen, når et bestyrelsesmedlem har forfald eller udtræder af bestyrelsen. Hvis der er valgt flere suppleanter i enheden indtræder de i den rækkefølge, de er valgt, dvs. i forhold til antallet af stemmer.

Alle fastansatte medarbejdere i klyngen, bortset fra klyngelederen og de pædagogiske ledere, vælger medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen og suppleanter for disse på et personalemøde. Personalemødet afholdes inden for perioden oktober til december, dog skal personalerepræsentanterne være valgt inden valg af forældrerepræsentanter. Valgperioden løber i to år og påbegyndes samtidig med de nyvalgte forældrerepræsentanter. Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den

rækkefølge, de er valgt, dvs. i forhold til antallet af stemmer.

 

 

4.    Nyt fra udvalg, evt. KFO eller forældreforum

 

Dette punkt er besluttet at være et tilbagevendende punkt på dagsordenen så der huskes at refereres herfra. Der var intet nyt.

 

5.    Nyt fra enhederne v/ de enkelte forældrerådsrepræsentanter

 

Lillefryd & Humlebo

Fælles forældremøde i næste uge. Alle fortsætter i rådet. Forældremødeformen har været drøftet. Man vil gerne, at der kan være en oplægsholder.

Det overvejes at starte forældrerådsmøderne kl. 17 – flere havde problemer med at starte kl. 16. Rasmus fortæller at det fungerer fint i Troldhytten.

Den manglende bondegårds tur var blevet drøftet. Et besøg i Troldhytten var en mulighed. Der er mulighed for at køre med Troldhyttens bus frem til 1.12.2011.

Troldhytten

Der har ikke været noget forældrerådsmøde siden foråret.

Bryggergården

Lisbet mener ikke at der har været møde i forældrerådet siden sidst.

 

6.    Informationer fra klyngen v/Lisbet

-          Carlsberg institutionerne er med i vores klynge fra 1.1.2012.

Det er besluttet af Carlsberg institutionerne skal indgå i vores klynge pr. 1.1.2012.  Vi er glade for at de kommer ind og vi kan se flere fordele, bl.a. er det økonomisk en fordel. Carlsberg ønsker at vuggestuen og børnehaven sammenlægges til én institution. Der er truffet beslutning om at der ansættes en afdelingsleder udover den leder (Marianne) der er ansat. Lisbet er købt som konsulent til at sparre med Marianne da der er massive problemer i vuggestuen. Institutionen blev ramt af vandskade i sommers og de er genhuset i kontorlokaler. Der er håndværkere i gang og det forventes at lokalerne er klar den 1.12.2011. Det først forventede underskud på 2 mio. kr. forventes nu at være på 1.4 mio. kr.

-          Sommerferielukket, Det er efter evalueringen blevet besluttet i Børne- og Ungeudvalget at der holdes sommerferielukket igen til næste år.

-          Nyt fra klyngen

Humlebo fik en lille smule vandskade, det var udgiftsmæssigt under selvrisikoen som er på 25.000 kr.

Troldhytten fik ingen vandskade.

Lillefryd fik ingen vandskade.

Bryggergården blev ramt. Institutionen har bl.a. fået nye lofter og gulve. Dele af institutionen er genhuset på Litauens Plads for så vidt angår de ældste børn. De nye børnehaveklassebørn er forblevet i Bryggergården. Personalet er ved godt mod og Kurt styrer håndværkerne med ”hård hånd”.

Ledelsesteamet har været i Silkeborg og arbejde med deres ledelsesvision - med har de en konsulent fra Macmann Berg. Til dette arbejde har klyngen (i lighed med andre klynger) fået 50.000 kroner til dette arbejde. Personalet vil blive orienteret herom ved et fællesmøde d. 15. november efter lukketid.

 

7.    Problemstilling med kompensationstimer for dårlige fysiske rammer, som er fjernet i Humlebo. Er der noget forældrebestyrelsen kan stille op?

 

På baggrund af ny beregningsmetode har Humlebo mistet kompensationstimer svarende ca. 200.000 kr. pr. 1.1.2012. Lillefryd fået lidt flere kompensationstimer.

Forældrerådet i Humlebo & Lillefryd vil gøre opmærksom på at kommunen bør leve op til egne retningslinjer. Der er nedsat et udvalg som skal arbejde hermed. Lisbet vil rette henvendelse til områdets chef for gode idéer til hvilke muligheder vi har få at klage. Derud over taler bestyrelsen om, at rette henvendelse til KFO og gå den politiske vej. Carina har fået alt talmateriale fra Lisbet. Forældrerådet arbejder videre med sagen. Bestyrelsen bakker op om arbejdet.

 

Ved budgetlægning i januar 2012 vil der blive fordelt og taget det hensyn det er muligt med de nye og mindre midler. Det er endnu en af fordelene ved klyngestrukturen.

 

8.    Planlægning og beslutning omkring de syv lukkedage som klyngen selv kan ligge.

 

Vi må have ni lukkedage om året, hvoraf de to er bundne til hhv. juleaftensdag og grundlovsdag – også uanset at disse dage ligger på lørdage eller søndage. Lillefryd og Humlebo har holdt to dage for meget og Troldhytten en dag for meget. Vi retter op på det ved at holde åbent i julen i Lillefryd og der er også plads til børnehavebørn. Der kommer snarest en mail ud til samtlige forældre i Humlebo, Lillefryd og Troldhytten.

De pædagogiske dage kan ikke mere lægges som hidtil. Pædagogiske dage skal ligge op ad ”naturlige” lukkedage.

Lukkedage for 2012 blev forhåndsgodkendt jf. bilaget.

 

9.    Kort status på økonomien i klyngen

 

3. prognose mener Lisbet ligger nu, er nået ned på ca. -200.000 kr. Det er opnået ved fokus på økonomien, der er brugt mindre end forventet. Når 3. prognose er færdig får forældrebestyrelsen en kopi.

 

10. Evt.

 

      Intet.

 

 

 

Referat af ordinært bestyrelsesmøde

Onsdag d. 15. juni 2011

Kl. 17.00 – 19.30

 

Afholdt på klyngekontoret, Troldhyttens opsamling, Gammel Kongevej 43. 1 sal.

 

Der blev serveret en sandwich. Mødet var ekstraordinært udvidet med ½ time, da det er første bestyrelsesmøde.

 

Til stede: Lisbet Nørlund, Lis Winther, Mille Gabriel, Lise Bach Lundahl,  Catja Friis Iversen, Christian Hede, Zita Schläger (referent)

 

Ikke til stede: Rasmus Vinding, medarb.rep. fra Troldhytten og Pernille Birkel forældrerepræsentant fra Lillefryd.

 

1.      Valg af ordstyrer

Lis Winther

 

2.      Præsentation af ny bestyrelse, hvilke forventninger har vi hver især

Lisbet har været 16 år i Københavns Kommune og de seneste to år i Lillefryd forinden klyngestrukturen, er 45 år og mor til to. Lis pædagogisk leder i Lillefryd, har arbejdet offentligt og i pædagogisk verden længe men i 2,5 år været omkring Nykredit. Vendte tilbage til det offentlige. Mille er mor til dreng i Humlebo, arbejder som antropolog på Nationalmuseet. Lise er ansat som pædagog i Humlebo og har været det i nogle år. Lise bor på Vesterbro med sin mand og barn og har siddet et par år i forældrebestyrelsen. Catja er mor til barn i Troldhytten. Catja er 38 år og ansat i en fagforening. Christian forældresuppleant og har barn i Bryggergården. Zita Schläger, nyansat administrativ medarbejder i klyngen og til stede i klyngen to dage om ugen.

Alle havde forventninger om demokratisk samarbejde og ser frem til arbejdet med budgettet.

 

3.      Konstituering af ny formand

Catja Friis Iversen blev valgt som formand.

 

4.      Kort gennemgang af styrelsesvedtægter for det nye forældrebestyrelsesarbejde i klynger v/Lisbet

Styrelsesvedtægten blev kort gennemgået i forhold til hvem der har hvilke opgaver, hhv. kommunen, forældrebestyrelsen og forældrerådene. Tavshedspligten blev ligeledes bemærket. Forældrebestyrelsen skal lave en forretningsorden – det blev besluttet at anvende den der lå som skabelon i styrelsesvedtægten. Lisbet laver et forslag og det bliver sendt frem med referatet.

 

5.      Fremtidig mødestruktur, hvilke dage skal møderne lægge på?

Der blev besluttet fire årlige møder på hhv. mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 16 – 18. Marts, juni, september og november.

 

6.      Informationer fra klyngen v/Lisbet

Klyngestrukturens tilblivelse har været en stor forandringsproces – mest på ledelsesniveau. Ledelsesteamet består af Lisbet Nørlund der er klyngeleder, de pædagogiske ledere Carina fra Madsen Humlebo, Lis Winther fra Lillefryd, Michael Søren Hoff fra Troldehytten, Kurt Christensen fra Bryggergården. Afdelingsleder i Bryggergården Simon Hansen er undtagelsesvis med i ledelsesteamet. Der har været brugt tid på at lære hinanden at kende og alle er gået ind i klyngearbejdet med positivt sind. Regnskab 2010 har krævet tid, hvilket har gjort at budget 2011 er sent udmeldt.

 

Lisbet gav kort indblik i hvad der kommer i nyhedsbrevet.

-          ASU er igangsat – LSU forbliver på enhederne.

-          Fælles arbejdsmiljøudvalg er igangsat.

-          Vesterbro og Valby sammenlægges. Valbys chef bliver chef for hele området.

-          Der er sommerferielukket i Lillefryd, Humlebo og Troldhytten. Bryggegården holder åbent og passer eventuelle vuggestue og børnehavebørn der tilmelder sig pasning. Evaluering af sommerferielukning er planlagt.

-          I forbindelse med klyngestrukturen har vi fået et klyngekontor på Gammel Kongevej 43. Her vil Lisbet og Zita sidde. Zita skal varetage en del af de tasteopgaver der før lå på enhederne.

-          Carina, Lis og Michael er næste år færdig med diplomuddannelse i ledelse. De samt Lisbet er alle yderligere systemisk uddannet.

 

To selvejende institutioner; Carlsberg Bryggeriets børnehave og Vuggestue er undervejs med at blive kommunale. Deres bestyrelse har "kastet håndklædet i ringen". Det drejer sig om en velfungerende børnehave og en vuggestue som har flere problemer. Bl.a. at der kun er ansat en pædagog og et underskud på små 2 millioner kroner. Såfremt de bliver kommunale er det vores klynge de skal placeres i. Stor og spændende pædagogisk og økonomisk udfordring. Vores klynge er en lille klynge, på længere sigt vil det give øget økonomi til at bære klyngeudgifterne.

 

7.      Fremlæggelse og godkendelse af budgettet

Klyngen har fået udmeldt et samlet fleksibelt budget. 21.344.915 kr. af det er der trukket penge ud til 1.170.000 kr. til klyngen til løn til klyngeleder og administrativ medarbejder, kontorhold, fællesarrangementer, transport, diverse og en "buffer" til uforudsete udgifter for hele klyngen. Der er anvendt en fordelingsnøgle der tager udgangspunkt i pladsprisen. Modellen har været drøftet i ledelsesteamet.

Der træffes beslutning om fordelingsprincipper i forældrebestyrelsen.   

Bryggergården gik ud af 2010 med et underskud på 559.000 kr. Et underskud der er skabt alene i 2010. Der har bl.a. været ansat for mange personaler. Forinden afskedigelse forsøges personale omplaceret i andre institutioner.

Der har også været uforudsete udgifter til reparation af lofter. Det forventes at der kan indhentes 200.000 kr. i 2011.

Troldhytten gik ind i 2010 med et 500.000 i underskud og haft en sygemeldt leder som nu er afskediget. Michael, der nu er blevet ansat som pædagogisk leder, var konstitueret i en lang periode og der var i den forbindelse udgifter til to lederlønninger. Michael havde som bunden opgave at få orden på økonomien og her har han haft succes.

Humlebo og Lillefryd har begge en god økonomi. Desværre mister Humlebo ca. 200.000 kr. i kompensationstimer (timer blev givet som kompensation for trapper og "skæve" fysiske rammer). For i år drejer det sig konkret om 78.000 kr.

Forvaltningen har godkendt budgetterne i april måned.

Forældrebestyrelsen tilkendegav at det var fint, men udtrykte bekymring over de få midler der er til udgifter udover personalelønninger.

 

8.      Evt.

Ønske om at møderne blev holdt i de forskellige institutioner.

 

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use